Forfatterarkiv: Niels-Aage Ladekjær-Mikkelsen

Vi er klar!

Så har vi fået opdateret de praktiske oplysninger til 2. afdeling af Club La Santa MTB Kids Cup.

Vi kører 2. afdeling i Militærskoven, som er lidt mindre teknisk end ruten i Grusgraven og dermed også giver mulighed for at alle kan deltage.

Vi var ikke så mange til 1. afdeling, som vi gerne ville være, så tage gerne en kammerat med til denne afdeling, også selvom de måske ikke er så erfarne i skoven – Alle kan være med.

De praktiske detaljer kan ses her: Praktiske oplysninger 2. afdeling

Tilmelding til 2. afdeling kan ske her: Tilmelding 2. afdeling

Club La Santa MTB Kids Cup er tilbage i 2022

Så kører vi igen!

Efter at måtte aflyse de sidste 2 år, så er vi endeligt tilbage. Konceptet er det samme – Vi skal have en masse børn ud og få en god oplevelse på cyklen og en snert af konkurrence.

Vi starter i den sidste weekend i maj i Grusgraven ved Varde og besøger herefter Militærskoven inden vi forhåbenligt igen får lov til at være stjerner for en dag omkring scenen i Arnbjerg Parken i Varde centrum.

Alle kan være med!

Vi favner bredt og sørger for, at alle kan være med – De mindste kan forældrene hjælpe rundt på ruterne, som netop er lavet så alle kan være med. Vi har før haft deltagere på løbecykler og sålænge mor eller far kan løbe med rundt, så går det også!

Vi håber at se mange af jer “gamle deltagere” igen, men også sige velkommen til en masse nye – Der er plads til alle!

Vi glæder os til 2022 🙂

/Niels-Aage Ladekjær-Mikkelsen

Aflysning af 2020 udgaven af Cuppen!

I lyset af den nuværende situation, DCU’s anbefalinger og de begrænsinger, som der pt. er i landet, så ser vi os deværre nødsaget til at aflyse dette års Club La Santa MTB Kids Cup.
 
Alle der er tilmeldt cuppen eller evt. enkelte afdelinger vil få deres startgebyr retur direkte fra Sportstiming i løbet af den næste uges tid.
 
Hvis situationen ændrer sig og det bliver muligt at afholde cykelløb i løbet af sensommeren, så vil vi forsøge at afvikle det sidste løb på den allerede planlagte dato.
 
På vegne af cuppen,
 
Niels-Aage Ladekjær-Mikkelsen

Club La Santa MTB Kids Cup 2020

Her mens årets første storm tvinger selv os Vestjyder til at være indenfor, er det måske passende at få startet planlægningen af årets løb og få sat X i kalenderen inden diverse andre arrangementer vinder pladsen.

Vi kører således igen i 2020 og fastholder det kendte og velafprøvede koncept. Vi regner dog med at finde lidt andre ruter i år, så der også er lidt spænding for dem, som har kørt cuppen de sidste år.

Datoerne kan i finde på hjemmesiden, men vi starter som vanligt 2. Pinsedag i Grusgraven og slutter af i sensommeren med finalen i Arnbjerg Parken.

Så sæt kryds i kalenderen og få tilmeldt børnene, så vi igen kan få nogle hyggelige timer og dage i skoven.

 

Med venlig hilsen

Rene, Allan & Niels-Aage

Wow – Arnbjerg gjorde det igen!

Solskin, varme og godt race – Hvilken afslutning på 2019 udgaven af Club La Santa MTB Kids Cup!

Endnu en gang har Arnbjerg vist sig som et perfekt sted til cykelløb for børn (og voksne)…Vi slog sidste års deltager rekord med hele 73 tilmeldte, heraf de sidste ca. 10 på selve dagen. Det giver lidt udfordringer i tidtagningsvognen og lidt nervøse trækninger i arrangærgruppen, om vi nu har godteposer og diplomer til alle – Men det lykkedes vist.

Som noget helt nyt har vi valgt at oprette en Facebook side, hvor i kan se billeder fra dagen, både lidt stemningsbilleder og så selvfølgelig alle vinderne i de forskellige klasser.

Facebook siden finder i her: Club La Santa MTB Kids Cup

Resultaterne for dagens løb og den samlede cup kan ses her:

Sidste spørgsmål er jo så, om vi kører i 2020 – Det gør vi….Følg med her på siden og på Facebook, så kommer datoerne i starten af det nye år.

Tak for denne gang – Tak til alle sponsorer og ikke mindst Club La Santa!

Vi ses 🙂


Finale!

Sommeren er (næsten) ovre og dermed er vi klar til finalen i dette år Club La Santa MTB Kids Cup.

Vanen tro kører vi i Arnbjerg, hvor kommunen har givet os grønt lys til at lade de små stjerner træde ind på scenen og køre race i parken.

For at gøre finalen til lidt specielt, så har vi skruet på alle knapper og har både lidt ekstra i gaveposen og ligeledes allieret os med Jytte, således der kan købes en pølse m. brød – Så husk lidt kontanter 🙂

De praktiske informationer for 3. afdeling kan ses her: Praktiske informationer for 3. afdeling

Husk, at det er stadig muligt at melde sig til kun til sidste afdeling: Tilmelding til 3. afdeling

Vi ses i Arnbjerg d. 25. august!