Praktiske informationer #2:
Velkommen til 2. afdeling af Club La Santa Kids Mountainbike Cup i Militærskoven i Varde.
Vi glæder os til endnu en gang at besøge sporet i Militærskoven, som både byder på flyvehop (hvis man har lyst) og cuppens længste stigning – Ruterne i cuppen er forskellige, og hvor Grusgraven er teknisk med mange sving, så kan der trædes hårdt i pedalerne det meste af tiden i Militærskoven 🙂
Start/målområde og check-in:
Du finder indkørslen til Militærskoven ved bagindgangen til Varde Kaserne. Sæt din GPS til Søndermarksvej 20, 6800 Varde og følg skiltene ind i området til MTB sporet. Herfra vil der være skilte til start og mål.
Nedenfor kan du se et overbliksbillede af området.
Parkering:
Der er mulighed for at parkere på parkeringspladsen og på vejen i området – Sørg for at skovens andre brugere også kan komme til.
Toilet:
Der vil ikke være toilet i målområdet.
Programmet:
Tidsplan:
- Kl. 13:30 Indskrivning/registrering. Du skal afhente dit startnummer til hver afdeling, så derfor skal du forbi check ind.
- Kl. 14.00 Første start. For U11 og U9. Starten organiseres således: U11 forrest U9 bagved. Starten går forskudt.
- Kl. 14:30 – 14:45 Anden start. For U15 og U13, her finder deltagerne selv deres placering. Starten går forskudt.
Klasser:
- Jf. propositioner på hjemmesiden
Ruten:
Ruten er en rundstrækning på ca. 1,2 km for første start og ca. 1,7 km for anden start. Antal omgange fastlægges på dagen afhængigt af vejr og vind, således de ønskede køretider opnås.
Ruten ligger i området øst for SF-stenvejen og består af tekniske sektioner og en “lang” stigning. Der kan stiftes bekendtskab med flyvehop, stenkørsel og tabletops, men det er selvfølgelig også muligt at køre udenom, således alle kan komme rundt på ruten