1 uge til 2. afdeling i Militærskoven

Kan være et billede af 3 personer og cykel

 

Netop hjemvendt fra et par gode dage i skoven til 4. afdeling i Shimano MTB Ligaen melder vi klar til 2. afdeling i Militærskoven.

De seneste par dages regn sikrer os mod støv, mens vejrudsigten melder 18 grader og let skyet, så alt er helt perfekt.

De praktiske informationer kan findes her – Og husk, vi har plads til flere, så bare tag en ven med, hvis de vil prøve at køre lidt race i skoven.

Vi glæder os til at tage i mod jer!

11. maj går det i gang!

 

Så er der kun 6 dage til vi mødes i Grusgraven v. Nysø til 1. afdeling af La Santa Kids MTB Cup 2024.

Det meste af vandet i området er væk, sporet er sprødt og vi er kommet op på 31 tilmeldte til første afdeling – Der er stadig plads til flere på sporet, så skub til cykelmakkerne, så vi kan få en større fest stampet op.

De praktiske informationer til første afdeling er opdateret og kan ses her: 1. Afdeling – d. 11. maj 2024 i “Grusgraven” v. Varde | Club La Santa KIDS MTB CUP

Vi ses på lørdag!

Så er vi klar med finalen / 3. afdeling

Rasmus Sebach, DAD, Tessa og Hjalmer stod på scenen i Arnbjerg for en lille måned siden – Men i næste weekend er det fremtidens stjerner, som skal hyldes og heppes på, når vi kører finalen i Club La Santa MTB Kids Cup 2023.

Der er mulighed for at hente startnummer fra ca. kl. 13.00 ligesom ruten vil være mærket op til testrunder på samme tid.
Første start går som vanligt kl. 14.00, hvor U9 og U11 kommer ud på ruten gennem vores dejlige park i centrum, af Varde.
Kl. ca. 14.45 er det så de stores tur, når vi starter U13 og U15 på en lidt længere rute i samme område.

Vi regner med præmieoverrækkelse ca. 15.45 for både denne afdeling og den samlede cup.
Husk, det er kun deltagere i alle tre afdelinger, som bliver klassificeret i cuppen.

Tilmelding til sidste afdeling er åben helt indtil d. 1 september kl. 18.00, så tag gerne en kammerat med – Netop denne rute i Arnbjerg Parken er god for alle, da den er meget lidt teknisk.

Læs om 3. afdeling her: https://kidsmtbcup.dk/afdelinger/3_afdeling

Vi er klar!

Så har vi fået opdateret de praktiske oplysninger til 2. afdeling af Club La Santa MTB Kids Cup.

Vi kører 2. afdeling i Militærskoven, som er lidt mindre teknisk end ruten i Grusgraven og dermed også giver mulighed for at alle kan deltage.

Vi var ikke så mange til 1. afdeling, som vi gerne ville være, så tage gerne en kammerat med til denne afdeling, også selvom de måske ikke er så erfarne i skoven – Alle kan være med.

De praktiske detaljer kan ses her: Praktiske oplysninger 2. afdeling

Tilmelding til 2. afdeling kan ske her: Tilmelding 2. afdeling

Club La Santa MTB Kids Cup er tilbage i 2022

Så kører vi igen!

Efter at måtte aflyse de sidste 2 år, så er vi endeligt tilbage. Konceptet er det samme – Vi skal have en masse børn ud og få en god oplevelse på cyklen og en snert af konkurrence.

Vi starter i den sidste weekend i maj i Grusgraven ved Varde og besøger herefter Militærskoven inden vi forhåbenligt igen får lov til at være stjerner for en dag omkring scenen i Arnbjerg Parken i Varde centrum.

Alle kan være med!

Vi favner bredt og sørger for, at alle kan være med – De mindste kan forældrene hjælpe rundt på ruterne, som netop er lavet så alle kan være med. Vi har før haft deltagere på løbecykler og sålænge mor eller far kan løbe med rundt, så går det også!

Vi håber at se mange af jer “gamle deltagere” igen, men også sige velkommen til en masse nye – Der er plads til alle!

Vi glæder os til 2022 🙂

/Niels-Aage Ladekjær-Mikkelsen

Aflysning af 2020 udgaven af Cuppen!

I lyset af den nuværende situation, DCU’s anbefalinger og de begrænsinger, som der pt. er i landet, så ser vi os deværre nødsaget til at aflyse dette års Club La Santa MTB Kids Cup.
 
Alle der er tilmeldt cuppen eller evt. enkelte afdelinger vil få deres startgebyr retur direkte fra Sportstiming i løbet af den næste uges tid.
 
Hvis situationen ændrer sig og det bliver muligt at afholde cykelløb i løbet af sensommeren, så vil vi forsøge at afvikle det sidste løb på den allerede planlagte dato.
 
På vegne af cuppen,
 
Niels-Aage Ladekjær-Mikkelsen